Sådan startede Hovedstadens Hundetræning
I foråret 2016 gik jeg ned med stress. Jeg havde arbejdet solen sort og var den værste udgave af mig selv. Der skulle skæres ned for digital tilstedeværelse og op for natur. Derudover skulle jeg finde en undskyldning for, at gå hjem fra kontoret til “normal tid”. Min daværende psykolog opfordrede mig til at genoptage min interesse for hunde. Jeg havde overvejet at anskaffe mig en hund i flere år, men tøvede med dette, fordi jeg vidste hvor forpligtende livet med hund er.
Efter grundige overvejelser flyttede min islandske fårehund ind i sommeren 2016. Hun var min 30-års fødselsdagsgave til mig selv.
I sommeren 2019 blev jeg igen ramt af stress. Jeg sagde mit job op og købte en gammel autocamper, som jeg kørte ned igennem Europa i. Med på turen var også min daværende kæreste og selvfølgelig min hund. Vi sad i Bordeaux, da Covid-19 blev annonceret. Da jeg kom hjem, i marts 2020, startede jeg på KYNO Trainer uddannelsen ved Rie Ravn i Haderslev.
Hovedstadens Hundetræning blev grundlagt d. 12. marts 2021. Fire måneder før endt uddannelse, fordi efterspørgslen var der. Det var corona-tid og højsæson for hundekøb.
Symbolikken bag logoet
Tanken bag firmaets logo er mere end det blotte øje umiddelbart ser. Logoet er tegnet af Kresten Løvendorf, en god ven af min familie og en sand dyreven.
Stregtegningen er valgt med inspiration i Cirkeline, der i al sin enkelhed hjælper med at holde orden på forfatterens skrivebord. Hun har bare fødder og hår der stritter. Simpelhed og orden er præcis årsagen til, at jeg skabte Hovedstadens Hundetræning. De bare fødder og hår der stritter er et godt billede på, hvordan jeg følte, da jeg sagde mit job op i 2019.
Den kortbenede pølse-hund løber på et kødben, ligesom the Turnspit Dog løb i et hjul. Men i modsætning til the Turnspit dog, er Hovedstadens Hundetrænings logo-hund glad. Den minder mig om, at jeg aldrig igen ønsker at træde ind i hamsterhjulet.
Det er mit ønske, at Hovedstadens Hundetræning kan bidrage til flere glade hunde såvel som ejere.
PHILIPA KJELDBJERG
PERSONLIG PROFIL
Født i Kolding i 1986.
Opvokset på et landsted udenfor Nyborg på Fyn.
13 års erfaring med egne heste og dressurridning.
Uddannet Cand.Merc.Jur. fra CBS i København i 2010.
Arbejder til daglig som jurist i forsikringsbranchen.
Empatisk - Hjælpsom - Professionel - Kompetent
HUNDE UDDANNELSE
2023
Specialsøg, v. SearchHouse
2022
Markeringstræning, online forløb v. Searchhouse
DKK Uddannet Spor Instruktør v. Dansk Kennel Klub
2021
DKK Adfærds- og Håndteringskursus v. Dansk Kennel Klub
DKK Basiskursus v. Dansk Kennel Klub
2020 – 2021
Professionel Examineret KYNO Trainer, Center for Hundeadfærd v. Rie Ravn
2020
Hundens selvkontrol, Irene Jarnved, Birkerød
Hundens ernæring - "Vejen ud af den store jungle af hundefoder", Hundefodernørden, Ann-Kristin Meyer
Massage og udstrækning, Hoffmann Hundemassage & Fysioterapi
PRAKTISK ERFARING
2020 – 2021
Træning af familiehunde v. Center for Hundeadfærd, Haderslev og Kolding
Træning af projekthunde u. distance-supervision v. Rie Ravn, København
2019
Agility, Herringsløse Agility Center
Nytårstræning, FJELDSØ, Odense
2018
Lydighedsprøve LP1, Specialklubben For Belgiske Hyrdehunde, SBH Kreds 3, Måløv
Agility klubmesterskab, begynder v. Amagerlands Agility & Lydighedscenter, Tårnby
Lydighedsprøve LP1, Amagerlands Agility & Lydighedscenter, Tårnby
Hyrdning, Ida Fennet, Fredensborg
2017
Lydighed, Amagerlands Agility & Lydighedscenter
Agility Amagerlands Agility & Lydighedscenter
2016
Lydighed, Amagerlands Agility & Lydighedscenter
Lydighed, DKK, Islands Brygge
MINE HUNDE
2021 Labrador retriever F1, Kennel Søholm
2016 Islandsk fårehund, Kennel Ganti
2001 Hvid Schweizisk Hyrdehund
1992 Hvid Schweizisk Hyrdehund